Demenssygeplejersker
Vil tilbyder særlig støtte til demensudredning til dig, der befinder dig i en sårbar situation.
Vi ved, at det kan være ekstra udfordrende at navigere i sundhedssystemet, når man samtidig mangler støtte fra familie, venner eller netværk.
Derfor tilbyder demenssygeplejerskerne hos DemensHjørnet en særlig støtte til dig, der:
- har mistanke om demens eller er i gang med en udredning
- er socialt udsat eller har et sårbart netværk
- og bor i Aarhus kommune
Demenssygeplejerskerne følger dig tæt og hjælper med at skabe tryghed og sammenhæng i hele forløbet. De kan bl.a. hjælpe med at:
- følge med dig til samtaler hos egen læge eller på hospitalet, så du ikke står alene
- støtte dig i at forstå udredningsprocessen og hjælpe med praktiske gøremål
- være bindeled mellem dig, sundhedsvæsenet og kommunens øvrige tilbud
- hjælpe med at finde løsninger og strategier, når hverdagen forandrer sig som følge af demens
Demenssygeplejerskerne arbejder tæt sammen med relevante fagpersoner i Aarhus Kommune for at sikre, at du får den støtte, du har behov for.
DemensHjørnet
Telefon- og åbningstid:
Mandag: 9-16
Tirsdag-fredag: 9-14
OBS: Vi tilbyder åben demensfaglig rådgivning mandag 10-16 og tirsdag-fredag 10-14 (efter aftale alle dage til kl. 16).