Gå til hovedindhold

Kognitiv træning

I den kognitive træning har vi fokus på at vedligeholde og styrke de funktioner, som din sygdom udfordrer.

  • Læs op

Indhold

    Den kognitive træning er træning for hjernen, og målet er at styrke dig i de udfordringer, som demens medfører. Forløbet med kognitiv træning hos DemensHjørnet kan styrke dig, så du bedre kan klare hverdagen.

    Vi bruger bl.a. forskellige teknologiske løsninger til at træne strategier, og vi taler om, hvordan sygdommen påvirker dig.

    Læs herunder om hvordan den kognitive træning foregår.

    Wizefloor

    En anden teknologi vi anvender er Wizefloor. Det er et interaktivt læringsgulv, der indeholder forskellige opgaver, som kombinerer det kognitive og det fysiske, ved at aktivere hjerne og krop samtidigt. Opgaverne kan løses individuelt eller i samarbejde med andre deltagere.

    CST

    Vi benytter bl.a. Kognitiv Stimulations Terapi (CST), som er et gruppeforløb baseret på dialoger og diskussioner. Via samtaler støttes du og de andre deltagere i at bruge sproget samt få sat tanker i gang om fortiden, nutiden og evt. fremtiden, indenfor et givent emne. En gruppeleder hjælper med at styre samtalerne.

    Sille

    Vi anvender også teknologiske løsninger i den kognitive træning, bl.a. træning med robotten Sille. Sille instruerer dig og de andre deltagere i forskellige opgaver, hvorefter opgaverne løses individuelt ved hjælp af en tablet.

    Sidst opdateret: 21. december 2023